Afskrivning er den bogføringsmæssige fordeling af en anlægsaktivers værdiforringelse over dets forventede brugstid. Formålet er at afspejle aktivers reelle værditab over tid i virksomhedens regnskab.
Afskrivning refererer til en systematisk fordeling af et anlægsaktivs anskaffelsesomkostninger over dets nyttige levetid. Dette koncept er fundamentalt inden for regnskabspraksis og bidrager til at give et retvisende billede af en virksomheds økonomiske tilstand. Afskrivninger rent regnskabsteknisk afspejler både værdiforringelsen af fysiske aktiver, såsom maskiner, bygninger og køretøjer, og immaterielle aktiver som patenter og software.
Der er forskellige afskrivningsmetoder, herunder lineær afskrivning hvor omkostningerne fordeles jævnt over aktivets levetid, og degressiv afskrivning hvor større udgifter afskrives i de første år af brugen. Valget af afskrivningsmetode kan variere afhængigt af aktivets natur og virksomhedens regnskabspraksis.
Afskrivning har stor indflydelse på det regnskabsmæssige resultat og skatteberegninger, idet den reducerer en virksomheds nettoindtægter og dermed skattepligtige indkomst. Det er dog vigtigt at skelne mellem regnskabsmæssig afskrivning og skattemæssig afskrivning, da de kan følge forskellige regler og satser.
Eksempel på brug:
En virksomhed anskaffer en ny maskine til produktion for 1 million kroner med en forventet brugstid på 10 år. Afskrivningen vil blive beregnet til 100.000 kroner per år, hvis man anvender lineær afskrivning, hvilket vil blive registreret som en årlig omkostning i resultatopgørelsen og reducere aktivets bogførte værdi i balancen med det beløb hvert år.