Anlægsaktiver er langsigtede materielle og immaterielle værdier, som en virksomhed besidder og anvender i sin drift med henblik på at generere indkomst over flere regnskabsår.
Anlægsaktiver udgør en fundamental kategori inden for virksomhedens aktivmasse, som karakteriseres ved deres langsigtede karakter og rolle i den løbende drift. I modsætning til omsætningsaktiver, som typisk omsættes eller forbruges inden for en kortere tidsperiode for eksempel i løbet af et regnskabsår, repræsenterer anlægsaktiverne de ressourcer, som anvendes over flere regnskabsår.
Anlægsaktiver kan opdeles i materielle anlægsaktiver og immaterielle anlægsaktiver.
De materielle anlægsaktiver omfatter fysiske objekter som bygninger, maskiner, køretøjer og inventar. Disse er essentielle for virksomhedens kapacitet til at producere varer eller levere tjenester.
Immaterielle anlægsaktiver er ikke-fysiske aktiver såsom patenter, varemærker, ophavsrettigheder og goodwill. Disse giver virksomheden strategiske fordele, som licenser til produktion eller eksklusive rettigheder, der beskytter virksomhedens produkter og bidrager til indtjeningen over tid.
Anskaffelsen af anlægsaktiver kræver betydelige investeringer, og deres værdi afskrives ofte over aktivets forventede brugbare levetid for at afspejle slitage eller forældelse.
Eksempel på brug:
En virksomhed køber en ny lastbil til distribution af varer. Denne lastbil vil betragtes som et materielt anlægsaktiv, fordi den vil bidrage til virksomhedens indkomstgenerering over flere år. Omkostningerne til lastbilen vil blive fordelt over dens forventede levetid gennem afskrivninger i regnskabet.