Befordringsfradrag er en skattemæssig fradragsordning, som tillader individuelle skatteydere at fradrage visse udgifter til transport mellem bopæl og arbejdsplads fra deres skattepligtige indkomst for at imødekomme de økonomiske konsekvenser ved daglig pendling.
Befordringsfradrag er en fradragsmulighed i indkomstskatteberegningen, der anerkender de økonomiske byrder forårsaget af daglig pendling mellem bopæl og arbejdssted. Fradraget betragtes som et økonomisk vederlag for transportomkostninger og beregnes ud fra en standardiseret sats pr. kilometer, der fastsættes af skattemyndighederne. Den gældende sats varierer som regel med afstanden og kan være forskellig for offentlig og privat transport.
Fradragsberettigelsen indtræder typisk, når pendlerafstanden overskrider et minimumantal kilometer og forudsætter, at arbejdstageren udfører arbejde på et fast arbejdssted. Fradragets størrelse er påvirket af flere faktorer såsom pendlingens distance og det valgte transportmiddel.
Der kan være yderligere regler og begrænsninger med hensyn til kombineret brug af forskellige transportmidler, samkørsel, arbejde på forskellige lokaliteter og midlertidige arbejdsforhold, som alle kan influere på det tilgængelige befordringsfradrags berettigelse og størrelse.
Eksempel på brug:
En medarbejder, som pendler 30 kilometer til arbejde hver vej i egen bil, kan foretage beregninger baseret på den aktuelle kilometerpris for at opgøre det årlige befordringsfradrag, som efterfølgende kan indberettes i den pågældendes årsopgørelse.