Pengebinding er, når en virksomheds kapital er investeret i aktiver eller bundet i fordringer og lagre. På den måde er pengene utilgængelig til øjeblikkelig brug eller kortsigtet likviditet.
Pengebinding opstår i virksomhedssammenhænge, når ressourcer bindes i aktiver som for eksempel udstyr, bygninger, lagervarer eller udeståender fra debitorer. Pengebindinger har direkte indvirkning på virksomhedens likviditet, da de bundne midler ikke er øjeblikkeligt omsættelige til kontanter. En effektiv styring af pengebinding er essentiel for virksomhedens finansielle situation og evne til at reagere på både muligheder og forpligtelser.
Bindingen kan være både kortvarig og langvarig afhængig af de aktiver, den er bundet til. Langsigtet pengebinding omfatter ofte anlægsaktiver som fast ejendom og maskiner, mens kortsigtet pengebinding kan omfatte omsætningsaktiver som varer eller tilgodehavender.
Fordelen ved pengebinding ligger primært i det potentiale for værdiskabelse, som investeringen repræsenterer. Kapital, der er bundet i fysiske aktiver eller projekter, kan generere overskud med tiden og dermed forøge virksomhedens samlede værdi. Desuden kan strategisk pengebinding i for eksempel produktionsteknologi eller forskning styrke virksomhedens konkurrenceevne ved at forbedre effektiviteten, produktkvaliteten eller innovationsevnen.
Eksempel på brug:
En virksomhed der investerer i en ny produktionslinje, vil opleve pengebinding, da en betydelig sum er investeret i udstyr, der ikke kan omsættes til likvider før produktionen begynder at generere salg og indtægter.