Langfristet gæld refererer til de forpligtelser en virksomhed eller organisation påtager sig, som forfalder til betaling mere end et år fra regnskabsårets ende. Det omfatter typisk lån, obligationer og leaseaftaler, som bruges til at finansiere større investeringer eller langsigtede aktiver.
Langfristet gæld er en form for finansiel forpligtelse, som er kendetegnet ved sin løbetid på mere end et år efter regnskabsårets afslutning. Den type gæld bruges ofte til at finansiere større erhvervelser som ejendomme, produktionsudstyr eller andre store aktiver, der understøtter en virksomheds langsigtede vækststrategier.
Langfristet gæld kan typisk bestå af forskellige typer af forpligtelser – herunder banklån, obligationsudstedelser og finansielle leasearrangementer. Afhængigt af lånevilkårene kan de komme med forskellige rentesatser, afviklingsstrukturer og sikkerhedskrav. Renten på langfristet gæld kan være fast eller variabel og kan influeres af både selskabets kreditvurdering og markedsvilkår.
I regnskabet anføres langfristet gæld under passiver på balanceskemaet og opdeles i aktuel og langfristet del. Det adskiller de forpligtelser, der skal betales inden for det kommende år fra dem, der har en længere afviklingsdato. Afskrivninger, renteomkostninger og eventuel tilbagebetaling af hovedstolen behandles løbende i resultatopgørelsen.
Eksempel på brug:
En virksomhed planlægger at bygge en ny fabrik og optager et 20-årigt lån til finansieringen. Lånet vil blive klassificeres som langfristet gæld, hvor kun den del af lånet, der afdrages det kommende år, vil blive betragtet som kortfristet gæld.