Beskæftigelsesfradrag er en skatterabat til personer, der har indkomst fra arbejde. Fradraget har til formål at øge incitamentet for at arbejde, ved at reducere skattebyrden og øge den disponible indkomst for arbejdstagere.
Beskæftigelsesfradrag er en grundlæggende del af det danske skattesystem, som har til formål at motivere til beskæftigelse ved at give en skattefordel til personer, der er i arbejde. Beskæftigelsesfradraget udgøres af en procentdel af indkomsten, som kan trækkes fra i skatteberegningen, hvilket derved giver en lavere personlig skattebetaling.
Beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentdel af arbejdsindkomsten op til et maksimalt beløb, der justeres årligt. Fradragets størrelse er progressiv, hvilket betyder, at den stiger i takt med med indkomsten – men der er også et loft for, hvor stort et fradrag man kan opnå.
Det er vigtigt at notere sig, at beskæftigelsesfradraget kun omfatter lønindkomster og visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed. Det tildeles ikke for andre former for indkomst som renteindtægter, udbytte eller eventuelle sociale ydelser.
Beskæftigelsesfradraget er underlagt lovmæssige reguleringer, der løbende tilpasses i overensstemmelse med økonomiske og politiske målsætninger. Det tjener også som et redskab for staten til at justere politikker for arbejdsmarkedet og reagere på konjunktursvingninger.
Beskæftigelsesfradraget skal ses i relation til det øvrige skattesystem, da fradraget indgår i den samlede skatteberegning for den enkelte person. Beskæftigelsesfradraget skal derfor afstemmes med andre fradrag og afgifter, som den enkelte måtte være berettiget til eller underlagt.
Eksempel på brug:
Du er ansat og har en årlig lønindkomst på 300.000 DKK. Med et beskæftigelsesfradrag på 10% (hypotetisk procent til illustration), kan du reducere din skattepligtige indkomst med 30.000 DKK. I realiteten vil du altså kun blive beskattet af en indkomst på 270.000 DKK.