Finanskontoen repræsenterer et lands internationale finansielle transaktioner og afspejler kapitalstrømmene ind og ud af landet over en bestemt periode.
Finanskontoen er en bestanddel af betalingsbalancen, som er en statistisk opgørelse over alle økonomiske transaktioner mellem et lands indbyggere og udlandet i en given periode. Finanskontoen fokuserer specifikt på nettoændringerne i et lands internationale finansaktiver og forpligtelser. Den dokumenterer transaktioner, der involverer direkte og porteføljeinvesteringer, andre investeringer og finansielle derivater samt centralbankens reserveaktiver.
Finanskontoen er opdelt i flere underkontoer, hvilket afspejler forskellige typer af investeringer. Direkte investeringer refererer til køb af varige interesseposter i udenlandske virksomheder, hvor den investerende part søger en betydelig kontrol eller indflydelse over virksomheden. Porteføljeinvesteringer relaterer sig til transaktioner i aktier og gældsbeviser, der ikke fører til en kontrollerende interesse. Andre investeringer inkluderer forskellige former for lån, valuta og indskud. Finansielle derivater er kontrakter, hvis værdier er baseret på prisbevægelser af underliggende aktiver.
Centralbankens reserveaktiver er et særligt fokus i finanskontoen, hvor forøgelser og formindskelser af landets valutareserver bliver nøje fulgt. Disse aktiviteter afspejler ofte centralbankens intervention på valutamarkederne og dens rolle i at påvirke valutakursen.
Eksempel på brug:
Hvis en dansk virksomhed køber en fabrik i Tyskland, vil dette køb være registreret på Danmarks finanskonto som en udgående direkte investering. Parallel vil en udenlandsk investor, der køber danske statsobligationer, bidrage til en stigning i indgående porteføljeinvesteringer på finanskontoen.
– Kapitalkonto
– Finansieringskonto
– Løbende konto
– Varekonto
– Tjenesteydelseskonto
– Betalingsbalance
– Direkte investering
– Porteføljeinvestering
– Valutareserver
– International kapitalstrøm
– Udenlandske aktiver og forpligtelser