Lønregulering refererer til en justering af en medarbejders løn baseret på en række faktorer såsom inflation, performance, ændringer i jobansvar eller kollektive aftaler, der sikrer at lønnens værdi og købekraft er retfærdig.
Lønregulering er et afgørende begreb inden for bogholderi og personaleledelse. Konceptet involverer regulering af lønniveauet for enkelte medarbejdere eller medarbejdergrupper for at afspejle ændringer i forhold til inflation, virksomhedens økonomiske situation, medarbejdernes performance, ændringer i jobfunktioner samt nye bestemmelser i loven eller overenskomster.
En faktor, der ofte fører til lønregulering, er markedets situation. Hvis det generelle lønniveau stiger på markedet, kan en virksomhed finde det nødvendigt at regulere lønningerne for at bevare konkurrenceevne og tilfredsheden hos medarbejderne. Inflation er også en central årsag til lønreguleringer, da det er vigtigt at opretholde medarbejderes købekraft.
Virksomheder kan også foretage lønreguleringer på grund af en individuel eller samlet performance. Sådanne justeringer fungerer som motivation og anerkendelse af enestående bidrag til virksomhedens mål og succes.
Der kan ligeledes være lovgivning om minimumslønninger og overenskomstmæssige aftaler, der kan påvirke lønreguleringen. Virksomheder er forpligtede til at overholde alle juridiske bestemmelser.
Eksempel på brug:
Hvis en medarbejder går fra en assistentrolle til en stilling som projektleder, kan lønnen blive reguleret for at afspejle de nye ansvarsområder og færdigheder. I en periode med høj inflation vil virksomheden muligvis justere lønningerne for at sikre, at medarbejdernes købekraft ikke forringes. Endelig hvis der indgås en ny overenskomst mellem en fagforening og en virksomhed, kan det resultere i lønregulering for alle ansatte.