Bagatelgrænse er det beløbsmæssige niveau, hvor en økonomisk transaktion anses for at være enten væsentlig eller uvæsenlig i regnskabsmæssig sammenhæng. Grænsen adskiller mindre beløb, som er uvigtige, fra de større beløb, der kræver fuld opmærksomhed og dokumentation.
Bagatelgrænsen er en regnskabsmæssig term, der refererer til den nedre grænse for, hvornår en finansiel post har en størrelse, der kræver behandling i overensstemmelse med gældende love, regler og interne politikker. Bagatelgrænsen bruges til at forenkle bogholderiets processer ved at ignorere de mindre poster, som ikke har væsentlig indflydelse på virksomhedens økonomiske rapportering eller skatteregler.
Typisk indføres sådan en grænse for at minimere administrative omkostninger og undgå at overvælde bogholderiet med uvigtige detaljer, der ikke vil påvirke de overordnede regnskabstal i nogen nævneværdig grad.
Et eksempel på brugen af bagatelgrænse kan være inden for momsafregning, hvor småbeløb, som resulterer i ubetydelig moms, ikke nødvendigvis skal specificeres. Virksomheder kan ligeledes anvende en bagatelgrænse i deres anlægsregistrering, hvor anskaffelser under en vis værdi eksempelvis kan blive kategoriseret som småanskaffelser og ikke kapitaliseres som anlægsaktiver.
Eksempel på brug:
I virksomhedens bogføringspolitik kan der være fastsat en bagatelgrænse på 1.000 kr. Det betyder, at indkøb af kontormaterialer under det beløb kan bogføres direkte som en omkostning, uden at de enkelte transaktioner skal registreres og afskrives over en periode.