Beskatningsgrundlag

Beskatningsgrundlaget er den indtægt eller værdi, hvoraf en skat beregnes. Det omfatter typisk bruttoindtægter med alle relevante og lovlige fradrag trukket fra. Det tilbageværende beløb er det, der vil blive beskattet.

Hvad er beskatningsgrundlag?

Beskatningsgrundlaget betegner den del af en persons indkomst eller formue, som er genstand for opkrævning af skatter. Beskatningsgrundlaget skal afspejle den reelle økonomiske kapacitet, som en person eller virksomhed kan bidrage med til det offentlige.

Beskatningsgrundlaget bestemmes ud fra skatteregler og love, der definerer, hvad der skal medregnes som indtjening, og hvad der kan trækkes fra som udgifter eller fradrag. Grundlaget kan variere afhængigt af skattetypen som indkomstskat, selskabsskat, ejendomsskat eller moms.

For at finde frem til beskatningsgrundlaget for indkomstskat, begynder man med den skattepligtiges bruttoindkomst. Herfra fratrækkes alle relevante og lovlige fradrag, såsom personlige fradrag, renteudgifter og bidrag til pensionsordninger, hvilket efterlader det nettobeløb, som udgør beskatningsgrundlaget.

Eksempel på brug:

Lad os sige, at du driver en virksomhed. Dit beskatningsgrundlag for selskabsskat vil være virksomhedens nettoindkomst for regnskabsåret efter at alle fradrag er modregnet beløbet. Det er det tilbageværende tal, som skattemyndighederne vil anvende, når de udregner, hvor meget du skal betale i selskabsskat.

Synonymer:

• Skattegrundlag

Antonymer:

• Skattefri indkomst
• Fradragsfri indkomst

Relaterede termer:

• Bruttoindkomst
• Nettoindkomst
• Fradrag
• Selskabsskat
• Afskrivninger
• Skattelovgivning