Personfradrag er et skattemæssigt fradrag, som alle skattepligtige personer automatisk er berettigede til. Fradraget mindsker den indkomst, der skal beskattes, og reducerer dermed den samlede skattebyrde for hver person.
Personfradrag er en del af det skattemæssige grundlag, designet til at sikre, at alle skattepligtige borgere har en basal mængde af deres indtægt, der er fri for beskatning. Personfradraget kan ses som et skattemæssigt incitament, der afspejler politiske beslutninger om, at individet skal have et minimumsbeløb, som ikke bliver beskattet.
Størrelsen af et personfradrag kan variere og justeres årligt for at afspejle inflation eller ændringer i skatteloven. De forhold der kan have indflydelse på personfradraget er blandt andet:
– Alder: Unge under 18 år og ældre over en vis alder kan modtage et højere personfradrag.
– Beskæftigelsesstatus: Fuldtidsbeskæftigede modtager det fulde fradrag, mens deltidsansatte og dem uden beskæftigelse får et reduceret fradrag.
– Indkomst: Der findes et loft for personfradraget, og for personer med høj indkomst vil fradraget blive nedtrappet, hvis de betaler topskat.
– Civilstand: Ægtefællers indkomster kan have indbyrdes indvirkning på hinandens personfradrag afhængigt af den samlede indkomst og beskatningssituation.
– Skattemæssige ændringer: Årlige justeringer og skattereformer kan resultere i ændringer i personfradragets størrelse og anvendelse.
De ovenstående forhold tages alle i betragtning af de danske skattemyndigheder ved fastsættelsen af personfradrag, hvilket sikrer en retfærdig og tilpasset skatteberegning for hver borger.
Eksempel på brug:
Du er lønmodtager og har en årlig bruttoindkomst på 300.000 kroner. Hvis personfradraget er sat til 40.000 kroner årligt, betyder det, at du kun skal betale skat af de resterende 260.000 kroner af din bruttoindkomst.