Reserver refererer til de midler eller aktiver, som en virksomhed afsætter til fremtidige forpligtelser, uforudsete udgifter eller muligheder. Reserverne indgår som en del af egenkapitalen og fungerer som en økonomisk polstring i forhold til at håndtere usikkerheder.
Reserver i regnskabsmæssig kontekst er midler eller værdier, som en virksomhed allokere til særlige formål. Formålet er at sikre virksomhedens finansielle stabilitet og kapacitet til at håndtere fremtidige forpligtelser eller potentiale for vækst. Reserverne opstår som oftest på grund af årets overskud, som ikke fordeles til ejerne eller aktionærerne, men derimod tilbageholdes i virksomheden.
Oprettelsen af reserver kræver godkendelse på højeste ledelsesniveau ofte i samråd med regnskabsafdelingen eller eksterne revisorer. Beslutningen dokumenteres i virksomhedens årsrapport og fremgår af regnskabet som en del af egenkapitalen.
Der findes forskellige typer af reserver blandt andet lovpligtige reserver, ekstraordinære reserver og reserver til selvforsikring. Lovpligtige reserver er ofte obligatoriske, mens de øvrige reserver fastsættes ud fra virksomhedens egen vurdering af nødvendighed.
Eksempel på brug:
Hvis en virksomhed efter et godt regnskabsår beslutter at sætte en del af overskuddet til side til fremtidig udvidelse af produktionsfaciliteterne, vil beløbet blive klassificeret som en reserve på balancen under egenkapitalen.