Inflation beskriver fænomenet, hvor et lands valuta mister købekraft, hvilket resulterer i en generel og vedvarende stigning i priserne på varer og tjenester.
Inflation er en økonomisk betingelse kendetegnet ved en stigning i det generelle prisniveau for varer og tjenester over en given periode, hvilket reducerer valutaens købekraft. Inflationen måles typisk som en årlig procentvis ændring i et prisindeks såsom forbrugerprisindekset (CPI) eller producentprisindekset (PPI).
Inflation kan skyldes forskellige faktorer. Demand-pull inflation opstår, når efterspørgslen efter varer og tjenester overstiger udbuddet, hvilket driver priserne op. Omkostningsinflation finder sted, når produktionsomkostningerne – for eksempel råvarepriser eller lønninger – stiger og tvinger producenterne til at forhøje priserne for at opretholde marginer. Inflation kan også være drevet af monetære faktorer, såsom når en centralbank øger pengemængden i omløb.
Inflationens effekter på økonomien kan være både positive og negative. Moderat inflation kan stimulere økonomisk aktivitet, mens hyperinflation, hvor priserne stiger ukontrolleret, kan have katastrofale konsekvenser for en økonomi.
Centralbanker spiller en afgørende rolle i kontrol af inflationen gennem monetær politik, ved eksempelvis at justere renteniveauer eller bruge andre værktøjer til at påvirke pengemængden og efterspørgslen.
Eksempel på brug:
Med en stigende inflation bør vi overveje at revidere vores prisstrategi for at sikre, at vores indtægter ikke bliver udhulet af stigende produktionsomkostninger.