Lønindeholdelse indebærer en arbejdsgivers rettighed til at tilbageholde dele af en medarbejders løn som følge af eksempelvis udlæg, tilbagebetaling af gæld, bøder eller som en disciplinær foranstaltning i overensstemmelse med lovgivningen eller aftalegrundlaget.
Lønindeholdelse finder sted, når en arbejdsgiver, baseret på gældende rettigheder og forpligtelser, ikke udbetaler hele eller en del af en ansats løn. Dette kan ske i flere forskellige sammenhænge, og de mest fremtrædende årsager inkluderer:
– Gældsinddrivelse: Når en medarbejder skylder penge til enten arbejdsgiveren eller en tredjepart, og der er opnået en retskendelse til tilbagebetaling gennem lønindeholdelse.
– Skattemæssige forpligtelser: Staten kan anmode om indeholdelse af skatter direkte fra lønnen. Dette kan involvere både almindelig indkomstskat samt restskatter eller bøder.
– Bøder eller erstatninger: Arbejdsgiveren kan være retligt bemyndiget til at tilbageholde løn som følge af bøder eller erstatninger, som den ansatte er blevet pålagt.
– Disciplinære årsager: I overensstemmelse med interne retningslinjer og kollektive overenskomster kan lønindeholdelse anvendes som en sanktion over for den ansatte.
Det er afgørende at understrege, at lønindeholdelse skal være lovligt begrundet og overholde regler om minimumsvederlag og andre arbejdsretlige bestemmelser. Oftest vil dette kræve klare kontraktlige aftaler eller retskendelser.
Eksempel på brug:
En medarbejder har modtaget et retsligt påbud om tilbagebetaling af en privat gæld. Arbejdsgiveren er blevet anmodet om at trække et fast månedligt beløb fra medarbejderens nettobetalinger, indtil gælden er afviklet. Dette er foregået i overensstemmelse med de regler og procedurer, som er fastsat i den gældende lovgivning herunder respekt for medarbejderens minimumsrettigheder.