Marginalomkostning er den ekstra omkostning, der opstår ved at producere én yderligere enhed af et produkt eller en service. Resultaterne af marginalomkostninger er centrale i forhold til beslutningsprocesser i produktion og prisfastsættelse.
Marginalomkostning er en vigtigt del af en virksomheds styring af ressourcer. Det er omkostningen ved at fremstille én ekstra enhed af en vare eller service, når alle faste omkostninger er dækket. Marginalomkostninger reflekterer variable omkostninger, som ændrer sig i takt med produktionsniveauet for eksempel materialer og direkte arbejdsløn.
Marginalomkostningen giver vigtig indsigt i virksomhedens skalerbarhed og effektivitet. Når den falder, betyder det, at virksomheden opnår driftsfordele, men hvis den stiger, kan det tyde på kapacitetsproblemer eller ineffektivitet.
Marginalomkostninger kan ofte deles op i flere komponenter:
1. Råmaterialer – Omkostninger for yderligere materialer der er nødvendige for at fremstille en ekstra enhed.
2. Direkte arbejdsløn – Omkostninger til yderligere arbejdstid eller intensitet som er nødvendig for produktionen af den ekstra enhed.
3. Variable produktionsomkostninger – Herunder energi, vedligeholdelse og smådele der bruges i produktionsprocessen.
Eksempel på brug:
Forestil dig en skofabrik som allerede producerer 1000 par sko om måneden, og som overvejer at øge produktionen med yderligere 100 par. Fabrikken vurderer, at de variable omkostninger for de ekstra par er 200 kroner per par i materialer og arbejde. Marginalomkostningen er her på 200 kroner per ekstra par sko, som bliver produceret.