Materielle aktiver refererer til fysiske genstande, som en virksomhed ejer og bruger i driften for at skabe indkomst. Aktiver er langsigtede ressourcer, som typisk omfatter bygninger, maskiner, køretøjer og udstyr, der alle har en forventet brugstid fordelt på et regnskabsår.
Materielle aktiver er konkrete og fysiske ejendele, som en virksomhed anskaffer sig for at udføre sit arbejde. Aktiverne kan have både en direkte og indirekte indflydelse på virksomhedens forretningsevne og omfatter en varieret gruppe af ressourcer, der kan inkludere alt fra bygninger til produktionsudstyr og køretøjer.
For at klassificere en ressource som et materielt aktiv, skal der opfyldes visse kriterier. Aktivet skal være fysisk, det skal kunne bidrage til virksomhedens indkomst og det skal være ejet af virksomheden med det formål at skulle bruges produktivt, i stedet for at være bestemt til at sælges videre.
Værdien på materielle aktiver afskrives over deres anvendelige levetid – det vil sige at afskrivningerne reflekterer den tidsperiode, hvor aktiverne forventes at kunne bidrage til virksomhedens drift. Afskrivninger er en metode til at allokere omkostningen af et materielt aktiv over dets brugbare levetid og er en væsentlig del af regnskabsprocessen, da det tillader virksomheder at fordele omkostningen over de år, hvor aktiverne er i brug.
Eksempel på brug:
En fabrik anskaffer en ny produktionsmaskine til 1 million kroner. Maskinen klassificeres som et materielt aktiv og vil blive afskrevet over dens forventede levetid på ti år. Det betyder, at fabrikken bogfører en årlig afskrivning på 100.000 kroner som en del af dens driftsomkostninger.