Opskrivning refererer til processen, hvor værdien af et aktiv i regnskabet øges for at afspejle dens nuværende markedsværdi, snarere end dets tidligere omkostning. Det anvendes typisk, når aktivet har opnået en højere værdi end den regnskabsførte værdi.
Opskrivning anvendes i regnskabet, når værdien af et aktiv skal justeres. Der kan være tale om for eksempel ejendomme, maskiner eller patenter, som er steget i værdi over tid, hvilket gør, at den bogførte værdi i balancen ikke er repræsentativ for den reelle markedsværdi.
Forsigtighedsprincippet i regnskab henviser til en tendens til at undgå overvurdering af aktiver, og derfor skal opskrivning ske forsigtigt og typisk understøttes af uafhængige værdiansættelser.
Værdijusteringen kan påvirke virksomhedens resultatopgørelse positivt, da gevinsten fra opskrivningen kan øge egenkapitalen. Det er dog vigtigt at bemærke, at opskrivning kan have skattemæssige implikationer, da en stigning i værdien af et aktiv potentielt kan øge afskrivningsgrundlaget.
Et selskab købte en bygning for 10 millioner kroner for ti år siden. Med tiden er ejendomsværdierne steget, og en uafhængig vurdering anslår nu bygningens værdi til 15 millioner kroner. Virksomheden kan vælge at foretage en opskrivning på 5 millioner kroner for at afspejle bygningens aktuelle værdi i balancen.