Opskrivningsreserve henviser til en økonomisk reserve i et selskabs egenkapital, skabt når aktiver opskrives til deres reelle værdi fremfor den oprindelige pris. Reserven afspejler et urealiseret potentiale og må ikke udloddes som udbytte.
En opskrivningsreserve opstår i regnskabet, når en virksomhed justerer sine aktiver og finder, at deres nuværende værdi overstiger den bogførte værdi. Differencen overføres til egenkapitalen som en reserve, der ikke kan udloddes som udbytte eller anvendes til andet end at finansiere fremtidige værditab på aktiverne.
Når et aktiv opskrives, skal det ske i overensstemmelse med gældende regnskabsprincipper. For eksempel skal udregning og måling af opskrivningen følge de internationale regnskabsstandarder IFRS eller de nationale GAAP-regler alt afhængig af virksomhedens rapporteringskrav. Opskrivningen skal kunne begrundes økonomisk og ofte ved en uafhængig vurdering.
Reserven er en del af selskabets egenkapital og er således en styrkelse af virksomhedens finansielle position. Den kan dog ikke distribueres blandt aktionærerne, men skal forblive i selskabet som en sikring mod fremtidige tab eller som finansieringskilde til investeringer.
Eksempel på brug:
Et selskab ejer en bygning, der blev købt for 10 millioner for flere år siden. Den nuværende markedsværdi er 15 millioner. Forskellen på 5 millioner vil i selskabets regnskab blive opført som en opskrivningsreserve under egenkapitalen.