Pension refererer til de økonomiske midler, en person modtager efter at have indstillet sit arbejdsliv, typisk gennem akkumulerede bidrag fra personlige indbetalinger, planer finansieret af arbejdsgivere eller offentlige ordninger.
Pension er designet til at sikre økonomisk stabilitet, når en person afslutter sin tid på arbejdsmarkedet på grund af forhold som alder, handicap eller andre årsager, som medfører, at personen ikke længere kan arbejde og tjene løn. Det er en form for indkomstsikring, som enten kan være resultatet af individuelle opsparinger, en integreret del af en ansættelseskontrakt finansieret af både arbejdsgiver og arbejdstager eller en ydelse udbetalt af staten.
Pensionsordninger kan være opbygget og sammensat forskelligt; de kan være ordninger, hvor ydelserne afhænger af det akkumulerede bidrag og afkastet af investeringerne, eller definerede ydelsesordninger, som lover en fast udbetaling baseret på lønniveau og anciennitet.
Tidspunktet for hvornår man kan gå på pension afhænger af lovgivningen og eventuelle aftaler knyttet til ansættelsen. I Danmark er der fastsat en folkepensionsalder, som gradvist stiger, og som bestemmer, hvornår man kan modtage folkepension. Desuden er det muligt at gå på tidligere pension, hvis man har en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver, eller hvis man selv har opsparet midler. Det er vigtigt at planlægge sin pension i god tid, for at sikre den nødvendige opsparing til at dække ens behov i tilværelsen som pensionist.
Eksempel på brug:
Da Hanne gik på pension, begyndte hun at modtage udbetalinger fra sin pensionsfond, hvilket hun havde bidraget til hele sit arbejdsliv. Det tillod hende at fortsætte med at opretholde en komfortabel levestandard, selv uden en lønindkomst.