Skattepligtig fortjeneste refererer til den indtjening eller gevinst, som en person eller virksomhed skal betale skat af i henhold til gældende skattelovgivning. Dette omfatter typisk indkomst fra arbejde, virksomhedsdrift, kapitalgevinster, og udbytte.
Skattepligtig fortjeneste udgør grundlaget for beregningen af den skat, en skatteyder er pålagt at betale til staten. Dette koncept er central for de fleste skattesystemer og danner basis for den retfærdige fordeling af skattebyrden.
Fortjenesten kan være af forskellig karakter, herunder lønindkomst, fortjeneste fra selvstændig erhvervsvirksomhed, renteindtægter, udbytte fra aktier, kapitalgevinster fra salg af aktiver, og eventuelle andre former for indtjening.
Skattelovgivningen i et givent land definerer kriterierne og omstændighederne for, hvornår indkomst bliver skattepligtig. Bestemmelserne dækker ofte personlige fradrag, indkomstgrænser, og specifikke undtagelser, hvilket komplekserer beregningen af den skattepligtige fortjeneste.
Den skattepligtige fortjeneste anvendes som et udgangspunkt for beregning af skatten, hvor der anvendes de relevante skattesatser. Afhængigt af landets skattesystem kan der være progressive skattesatser, hvor den skattepligtige betaler en højere procentdel i skat, som indtægten stiger.
Eksempel på brug:
Hvis en selvstændig konsulent oppebærer kr. 500.000 i løbet af et skatteår, og efter fradrag og skattefrie indtægter er den skattepligtige fortjeneste kr. 300.000, er det denne sum, der skal anvendes til at beregne den endelige skat, personen skal betale.